Opsending af SMB (Deco bøje)
- Start med at anbringe den primære lygte på højre D-ring, så den hænger med hovdet ned og dermed ikke lyser dit team i øjnene.
- Tag din bøje og spole frem.
- Pak bøjen ud, og saml spolen med bøjen.
- Rul hele linen ind, så der ikke er noget løs line i vandet.
- Kig eventuelt over dig om der er nogle forhindringer hvis der er et sted hvor det er aktuelt.
- Fyld luft i bøjen og hold ved den. Bøjen kan fyldes via feederslange eller ved at blæse luft i med munden.
- Du må ikke slippe bøjen før du er klar til det. (husk på at det SKAL være dig der styrer bøjen og ikke omvendt)
- Hvis du ikke er klar til at sende den op, så tag den ind under maven, der kan du kontrollere selv meget store bøjer.
- Når du er klar, tager du bøjen frem foran dig og tjekker at den ikke hænger fast i noget. Først når du er helt klar, slipper du bøjen.